KINAINFO.DK
PUBLIKUM: OM FOREDRAGENE

 
4
DET DER HØRES - GLEMMES
Foredragsholder Mads Holm Iversen er professionel taleskriver, kommunikationsrådgiver og foredragsholder og arbejder ud fra den erkendelse, at vi som publikum glemmer information, hvis vi bare passivt lytter til den. Hvis vi skal huske og forstå information, skal formidlingen appelere til vores sanser: lyd, billeder, historier, dramatik og variation.
     
 
DET DER SES - HUSKES

Foredragene, e-læringen og undervisningsmaterialet fra Kinainfo.dk bruger "et hav af billeder". Foredragsholderen har taget mere end 20.000 billeder i Kina og resten af Asien. De allerbedste er udvalgt og tilsat musik, tekster og sammenhæng, der visualiserer de store informationsmængder. Det resulterer i, at publikum ikke bare hører, men også husker foredragene - længe efter de er afholdt.

     
 
DET DER GØRES - FORSTÅES

Mads Holm Iversen supplerer de visuelle virkemidler i foredragene med en høj grad af inddragelse af publikum - ved at stille spørgsmål, ved at aktivere og provokere - men med humor og noget at grine af.

4

Nedenfor kan du læse evalueringer af foredraget:

PUBLIKUMS EVALUERINGER

Virksomheder 21

4

5

Scan Global Logistics

Scan Global Logistics har lige afholdt et stort kundearrangement på Aros Museet i Århus, hvor vi bl.a. havde Kina som tema, da mange af vores kunder har stort fokus på indkøb, logistik og supply chain udviklingen i Kina. 

Mads Holm Iversen’s foredrag ”Fra Mao til Money” var en forrygende oplevelse for alle. Det var inspirerende på historie, kultur, økonomisk og politisk udvikling. Selvom vi alle i forvejen mente at have en stor indsigt i mange områder, så blev vi overrasket over, at der var så mange facetter i foredraget, som vi klart kan bruge i vores videre færd i Kina.

Det var fra første minut meget betagende, da foredraget er krydret med musik og smukke billeder - og dette kombineret med Mads Holm Iversen som værende en utrolig personlighed i sit foredrag, ja – så var vi alle meget begejstrerede. Faktisk så meget at vi nu planlægger en tilsvarende aften for vores kunder på Sjælland, og her har vi endnu engang valgt Mads som hovedtaler, hvilket vi glæder os meget til.

René Bergerling, Vice President
Scan Global Logistics A/S

 

k

DSV Global Transport and Logistics

DSV har lige haft besøg af 75 gæster til en dag med fokus på Kina, med foredraget ”Fra Mao til Money” som det primære programpunkt.

Mads kom, så og sejrede!

Hans indlæg var interessant, underholdende og sprudlende. Den kinesiske samfundsudvikling blev sat i et klart og forståeligt perspektiv, og undervejs blev hårde facts krydret med små personlige anekdoter. Det gjorde foredraget utrolig levende og afvekslende.

Hvis du gerne vil vide mere om Kina og have det serveret på en underholdende måde, kan jeg varmt anbefale Mads og "Fra Mao til Money" foredraget.

 

Med venlig hilsen

Henrik Nielsen
Adm. Direktør
DSV Air & Sea A/S
www.dsv.com/dk

 

4

PMC Technology 

”Jeg har nu ved to lejligheder oplevet Mads Holm Iversen som indlægsholder - først om Kina og dernæst om præsentationsteknik. Begge indlæg er langt ud over det sædvanlige i forhold til formidling, faglighed, underholdning, relevans og professionalisme.

Som koncerndirektør i den svenske industrikoncern PMC Technology, har jeg ansvar for selskaberne i Danmark, Kina, USA og Indien samt for alle vore kunder i vindmøllebranchen. Her leverede Mads med multimedieforedraget om Kina "Fra Mao til Money" en lang række relevante analyser og perspektiver på Kina. Både kommercielt, kulturelt, historisk og politisk. 

Efter min oplevelse af foredraget om Kina inviterede jeg Mads til at holde et foredrag om præsentationsteknik for min ledergruppe i PMC. Også i dette foredrag, der i praksis fungerede som et kursus, levede Mads Holm Iversen til fulde op til sine egne idealer og mål om professionel og relevant viden serveret på en fængende og medrivende facon.

Min ledergruppe og jeg fik en række meget konkrete og operationelle kommunikationsværktøjer, som vi helt givet vil benytte i det daglige til at lede og samarbejde med vore udenlandske kollegaer i de lokale selskaber samt til at kunne begå os på de bonede gulve hos kunder og samarbejdspartnere over alt i Verden.

Begge foredrag er en oplevelse ud over det sædvanlige, som jeg varmt kan anbefale til både ledere og medarbejdere. I VL grupper og i virksomheder”. 

Koncerndirektør Erik Holst, PMC Technology A/S

 

 ferrosan

Ferrosan A/S

"I forbindelse med et netværksmøde havde jeg den store oplevelse at blive taget på en 'tour de force' gennem Kina's udvikling.
Mads gav et super inspirerende indblik i landets fremtidige potentiale og historiske storhed - krydret med et overvældende show bestående af lyd og billeder.
Det var fremragende, og det gav samtidigt et indblik i Mads’ kommunikationsfirma - Convinced – og de præsentationsteknikker han selv benytter og underviser i.

Efterfølgende har vi hos Ferrosan efterspurgt både undervisning i præsentationsteknik og konsulentbistand til at arbejde med nogle af de præsentationer vi benytter. Mads har medvirket i et multi-project, hvor flere øst & sydeuropæiske lande skulle ind under en fælles præsentationsprofil, og hvor indlægsholderne samtidig skulle inspireres til en effektiv præsentationsteknik.
Også dette klarede Mads på kort tid og til vor store tilfredshed.

Jeg kan klart anbefale Mads' to virksomheder: www.convinced.dk & www.kinainfo.dk." 

Salgsdirektør Michael Møller Jensen , Ferrosan International A/S

 

k

Hans Følsgaard A/S

Vi inviteret for nylig 10 VIP-kunder til en præsentation af et nyt samarbejdsprogram. De deltog sammen med 6 af vore egne ledende medarbejdere.

Selvom HF har været aktiv omkring Kina i flere år, og har pt 2 kinesere ansat, har vi alligevel kunder, hvor ydelser/varer fra Kina, stadig ikke klinger lige positivt. Af samme grund havde vi inviteret Mads Holm Iversen til at give selskabet en indføring i muligheder og udfordringer omkring Kina. Det var et godt valg.

Mads gav selskabet et veloplagt, energisk, inspirerende og helhedsorienteret indblik i landet Kina. Det var ekstra aktuelt pga. de netop afsluttede olympiske lege i Bejing.

Vi blev alle klogere på de forretningsmæssige muligheder i Kina, og hvad der skal til for at få succes. Mads sammenlignede bla udviklingen i Kina i disse år, med den udvikling, der var i Japan i tresserne og halvfjerdserne.

Vi lærte også om landets vanskelige historie samt kultur, menneskesyn m.v.

Mads leverede et meget effektivt og gennemført multimedie-show og tiden fløj af sted, mens vi alle blev klogere.

Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg har set Mads optræde.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Stenberg
Adm. direktør
Hans Følsgaard A/S

 

æ

Systematic Software Engineering A/S

Personaleforeningen hos Systematic i Århus, har lige haft Mads Holm Iversen til at fortælle om Kina i perspektiv af, at vi som en erhvervsvirksomhed gerne vil vide lidt mere om den gigantiske kæmpe mod øst.

Vi mærkede tydeligt, at Mads har stort kendskab til Kina og hans år på ambassaden i Beijing samt videre arbejde i Kina, har givet ham en indsigt, som vi alle nød godt af. Vi fik en masse gode anekdoter, faktuel information om klima, økonomi og kultur.

Hele foredraget var understøttet af flotte billeder og lydklip som gjorde, at man kunne nå at synke alt den information, som Mads havde med. Det blev også til et par sjove indslag om verdens syn på Kina og dets udvikling. Alt i alt fik vi fra personaleforeningen en masse positiv feedback fra vores kollegaer omkring foredraget.

Dette er bestemt et foredrag alle kan være med til og Mads præsenterer indholdet med god entusiasme og humor.

 

På vegne af personaleforeningen hos Systematic.

Claus Broholm
Software ingeniør

 

h

RTX Telecom

RTX Telecom engagerede Mads Holm Iversen til at holde foredraget "Fra Mao til Money". Vi ønskede mere information om, hvordan man samarbejder med Hong Kong og Kina, da vi har opkøbt et selskab i Hong Kong og dermed er i daglig kontakt med vores nye kolleger der. Desuden får vi produceret mange af vores produkter i Kina.

Mads Holm Iversens foredrag var meget spændende og gav en god fornemmelse af kinesernes forhistorie, som er vigtig at forstå, når man kommunikerer. Vi fik også nogle værktøjer og hints til brug i den daglige kommunikation. Foredraget gave et indblik i, hvor store forskelle der er i Kina, både geografisk og mht. levestandard, plus et godt indblik i forskellene mellem kinesere og danskere.

Altså, et informativt og meget spændende foredrag, som både viste de store historiske linjer og kom omkring værktøjer til samarbejde, ledelse og kommunikation med medarbejder og samarbejdspartnere i Hong Kong og Kina.

 

Dorte R. Jahnsen
RTX Telecom A/S

 

VL Gruppe 26:

Den 2. november 2009 holdt Mads Holm Iversen foredraget ”Fra Mao til Money” i min VL gruppe (nr. 26). ”Foredrag” er egentlig misvisende, for det var et engageret, begavet og indsigtsfuldt multi-medieshow, der satte Kina i et letforståeligt perspektiv, som alle, især folk i ledende stillinger, burde kende.

Venlig hilsen / Kind regards
Bjarne Nielsen

Direktør / Director, nielsencompany
Constantiavej 4 B, DK-2960 Rungsted Kyst
Strategi- & ledelsesrådgivning, Bestyrelsesarbejde / Strategy- & Management Adviser, Independent Board Member
www.nielsencompany.dk; email: bjarne@nielsencompany.dk

 

k
Sinex Rejser:

Som herboende kineser er det en fantastisk oplevelse at se Mads Holm Iversens foredrag om det moderne Kina. Det er en meget præcis og rammende beskrivelse af mit hjemland og af de massive forandringer, der er foregået gennem de sidste 50 år i Kina.

Dertil kommer, at de mange interessante informationer er krydret med et multimedieshow, der med billeder og musik visualiserer udviklingen i Kina på en måde, så selv danskere der ikke har været i Kina må lade sig rive med.
Foredraget er så vidt jeg ved, det mest gennemarbejdede der findes i Danmark.

Laila Liu
Adm. direktør

Rotary & Erhvervsråd 21

Børkop Rotary Klub:

I samarbejde med 2 naboklubber har Børkop Rotary Klub netop arrangeret fælles Guvernør-møde. Altid årets vanskeligste møde, med deraf følgende lave mødeprocenter og sædvanlig kritik. Derfor havde vi til denne anledning - i øvrigt på opfordring af Guvernøren - arrangeret fællesmøde med fremmed foredragsholder. Mads Iversen havde netop budt sig til, så vi tog chancen.

Det blev det bedste Guvernørmøde nogen i klubberne kan erindre. Mødeprocenten var rigtig god, ægtefæller og gæster ligeledes indbudt, og det blev en underholdende og informativ aften for alle, der samtidig var lidt festlig og højtidelig i anledning af Guvernørens besøg. Hans indlæg blev i øvrigt rigtig godt modtaget blandt de knap 100 tilhørerne - et bevis på den inspiration som en fyldt og entusiastisk sal kan bringe.

Mads Iversen´s foredrag om Kina var dog højdepunktet. Først og fremmest utrolig velkomponeret, så de læssevis af utrolige facts der konstant serveres i et hæsblæsende tempo, alligevel bliver sat i relief. Små stille stunder med billeder og musik er kærkomne pauser hvor hjerne og åndedræt kan finde ro til at bearbejde oplysningerne, og måske endda reflektere over betydningen af al den information - selv om ingen vel ved hvad Kina kommer til at betyde for os alle sammen på længere sigt. Mads Iversen forsøger at give svaret, og det er han rigtig godt rustet til. Hans baggrund og viden om landet er forudsætningen for et foredrag der vedkommer os alle, hans evne til kommunikation gør det nærværende, emnets betydning gør det relevant. Når Mads samtidig har overskud til at servere foredraget med en veloplagt afslappethed og en humor med bid i, så er der bare dømt årets højdepunkt for de deltagende rotarianere. Til et guvernørmøde!

Efterfølgende respons har været lige så overvældende. Dårlige møder bliver altid offentlig kritiseret, gode møder aldrig kommenteret. Fremragende møder kan godt blive rost: Guvernør Per Højen var begejstret over mødeform og indhold, og utallige medlemmer har uopfordret rost arrangementet. Desuden har det givet anledning til gode debatter på efterfølgende møder hvor emnet er taget op ud fra egne medlemmers forudsætninger. Mads Iversen gav os inspiration og indsigt - indholdet skaber vi selv. Rotary når det er bedst.

Oktober 2007
Per Thomassen
Præsident, Børkop Rotary Klub


Sorø Erhvervsråd:

Sorøegnens Erhvervs- og Turistråd havde fredag den 30. september 2005 fornøjelsen at afslutte en spektakulær fredag i Kina's tegn med foredraget "Fra Mao til Money" for erhvervslivet.

Det var et meget professionelt og indbydende foredrag, hvor Mads Holm Iversen øste af sin viden, krydret med historiske flash, og meget smukke lyd og billedoplevelser.

Det lykkedes Mads Holm Iversen, at give en indsigt i, hvad Kina's enorme indflydelse på hele globaliseringen kommer til at betyde for den vestlige verden - tørre tal og fakta blev serveret med stor indlevelse og fantastiske formidlingsevner.

Jeg kan stærkt anbefale foredraget, såfremt man ønsker temaer som "globalisering" samhandel med Kina etc. på dagsordenen.

Annelise Birkholm
Erhvervs- og Turistchef
Sorøegnens Erhvervs- og Turistkontor


Gymnasier og Handelsgymnasier 21

Tørring Gymnasium:

Undervisere og samfundsfagseleverne på Tørring Gymnasium havde i oktober måned 2007 den glæde at overvære foredraget - Fra Mao til Money, der var et fantastisk foredrag.

Det "tog kegler" hos eleverne, fordi foredraget sandsynliggøre, at eleverne som unge mennesker, har en rigtig god grund til at interessere sig for Kina. Med et sandt sansebombardement og en så spændende tour de China kunne man ikke undgå at blive fænget.

Det var et meget interessant og pædagogisk flot tilrettelagt foredrag, der i den grad appellerede til eleverne.

Som samfundsfagslærer var det et uhyre interessant foredrag, idet Kina er den magt i verden, der på sigt vil kunne balancere USA` magt som hegemon i det internationale samfund.

I forbindelse med emnet international politik vil man kunne se på Kinas betydning for magtstrukturerne globalt. Med en lidt anden vinkel kan man beskæftige sig med FN´s rolle i et verdenssamfund, der fremtidigt vil være domineret af Kina + naboer.

Tænkes Kina ind i et globaliseringstema er der et væld af perspektiver, der kan anlægges: Her kan man dykke ned i Kinas rolle i en globaliseret økonomi, man kan se på, hvilken betydning den kinesiske/asiatiske kultur vil få i den fremtidige globaliserede verden. Ud fra et globalt "ressourceperspektiv" kan man arbejde med forureningsproblematikken og i den sammenhæng indgå i et samarbejde med geografi.

I samarbejde med erhvervsøkonomi vil faget samfundsfag bl.a. kunne indgå som støtte til markedsanalyser af delmarkeder i den kinesiske økonomi.
Med andre ord: Det er vist kun fantasien, der sætter grænser for hvilke samfundsfaglige og tværfaglig emner, man kan beskæftige sig med i relation til Kina. Jeg håber mange andre får lejlighed til at stifte bekendtskab med dit foredrag - det kan varmt anbefales.

Lotte Hanberg Sørensen
Tørring Gymnasium


Ålborg Handelsskole:

"Foredraget "Fra Mao til Money" er afholdt for 450 studerende og undervisere på Ålborg Handelsskole. Vi har fået utroligt mange positive tilbagemeldinger fra både elever og undervisere.

Eleverne har en opfattelse af at være blevet godt underholdt. De var meget fascinerede at dias sekvenserne og den unikke blanding af lyd, billede, stemning og brugbar information.

Fra lærerside vil vi gerne give udtryk for hvor imponerede vi, i alle faggrupper, er over at have fundet det optimale fællesarrangement.- Her kan man i sandhed tale om tværfaglighed ! Vi glæder os til, i hele dette skoleår, at have en så inspirerende fællesoplevelse som referenceramme på tværs af fagene"

Tina Haurum
Underviser i International Handel
Aalborg Handelsskole, Saxogade

Studerende & Elever21

Silkeborg Gymnasium:

Hej Mads
 
Jeg har i dag haft den fornøjelse at høre dit fordrag. Og som Julie Steincke ville sige: HOLD KÆFT det var godt!
Jeg har aldrig nogenside haft Kina ind på min hjerne på den måde- Kina for mig er et land, langt langt borte!!

Men nu sidder jeg her og vil ha' mere!! Det var fantatisk!

Da jeg stod op i morgens var jeg tæt på at blive hjemme, vinde rev i vinduet og regnen larmede på taget. Men jeg kom afsted. Da jeg så mødte op havde jeg i al god tro glemt ALT om at vi skulle høre foredrag. Da en kær veninde så siger: Ja, og det er om Kina. Da tænkte jeg NEJ! nu skal jeg vist hjem igen til den der dejlige seng som jeg bare efterlod helt alene!

Men min mor har ALTID lært mig at man kan ikke sige AD før man har smagt på det!! Nøj det smagte godt!! :-)

Jeg har virkelig fået blod på tanden over at skulle se Kina.

Igen: tak for en fed oplevelse!
 
Med venlig hilsen

Jeanette Petersen
Elev Silkeborg Gymnasium